og passion for Japansk Lifting
Mit navn er Charlotte, og siden 2020 har jeg drevet min lille klinik, der ligger i forbindelse med mit hjem. Her tilbyder jeg rolige og nærværende behandlinger i trygge omgivelser. Ud over at arbejde i min egen klinik er jeg også tilknyttet spaafdelingen på Scandic CPH Strandpark, hvor jeg forkæler hotellets gæster med mine behandlinger.
Jeg er uddannet psykoterapeut, og det betyder, at jeg altid skaber et trygt og støttende rum, hvor der er plads til, at du kan slappe af og være dig selv. Skulle der dukke følelsesmæssige udfordringer op under en behandling, er der også plads til at tage hånd om dem i et sikkert miljø.
Som Japansk Lifting-terapeut ønsker jeg at vise dig, hvilken forskel det kan gøre, når vi passer på vores hud på en naturlig og nænsom måde. Med enkle teknikker, en god ansigtsolie, mine varme fingre og "magiske hænder" kan vi sammen forbedre din huds udstråling og sundhed. Jeg vil dele det, jeg selv har oplevet: hvor meget vi kan holde huden frisk med en strålende glød, hvordan fine linjer og rynker kan blive mindre markante, og hvor lidt der egentlig skal til for at reducere poser og mørke rande under øjnene.
En times behandling om måneden kan gøre en stor forskel. Du vil opleve en afslappet krop, et ansigt uden spændinger – især i panden – og en hud, der ser sund og velplejet ud. Det handler om at give din hud og dit sind et boost af velvære, som du kan tage med dig i hverdagen.
Med Japansk Lifting vil jeg give dig en lille bid af himlen. Det er en metode, der virker, og det ved jeg af erfaring.
Min varmeste anbefaling
Japansk Lifting er ikke noget jeg har prøvet før, men i dag fik jeg den bedste behandling hos Charlotte i hendes lille hyggelige klinik. Det føles fantastisk! Selvom at den blide behandling kun er på ansigtet, nakken og skuldrene, kan man mærke det i hele kroppen. Det er kvalitetstid man kan give sig selv! Man føler sig som ny, og er helt afslappet når man går derfra. Smerter og spændinger i nakken og skuldrene er væk, og ansigtet har fået mere glød. Jeg glæder mig allerede til næste gang.
Tak Charlotte og vi ses❤️
Min klinik ligger i Kastrup, tæt på både bus og metro. Hvis du kommer i bil, er der gratis parkering lige ved døren, så det er nemt at komme hertil.
Jeg anbefaler, at du ankommer cirka 5 minutter før din tid starter, så du har ro til at lande og finde dig til rette. Under behandlingen vil du blive bedt om at tage blusen af, så jeg kan massere din nakke og skuldre – en vigtig del af oplevelsen.
Jeg glæder mig utrolig meget til at tage imod dig og vise dig, hvad denne behandling kan gøre. Japansk Lifting skal simpelthen opleves! Jeg er sikker på, at du vil blive overrasket over, hvor dejligt afslappende og effektiv den er.
Gør noget godt for dig selv og bestil din tid allerede i dag – jeg lover, at du ikke vil fortryde det.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Svendsen